Program for dagen

Bryllyp 06.07.2013

Foreløbige tidspunkter for dagen:

13.30: Vielse i kirken

15.30: Kaffe og bryllupskage

18.00: Spisning

13.30: Vielse i kirken

I de 8 år vi boede i Aarhus kom vi dagligt forbi Sct. Pauls Kirke, som ligger for enden af M.P. Brunns Gade. Asta blev døbt i kirken d. 13. marts 2011, og det har derfor været et naturligt valg for os at blive gift i netop denne kirke, som vi føler vi har størst tilknytning til.

Vielsen finder sted i Sct. Pauls Kirke, Sct. Pauls Kirkeplads 1, 8000 Aarhus C. Den forventes at vare ca. 30-45 minutter. I er velkomne til at medbringe jeres børn - vi har også Asta og Liv med.

15.30: Kaffe og bryllupskage

Resten af dagen kommer til at foregå på Harlev Mølle - Harlev Møllevej 7 8462 Gl. Harlev

Efter kirken skal vi lige have klaret de obligatoriske billeder, men vi vender stærkt tilbage og skærer bryllupskagen for omkring kl. 15.30 og popper en flaske bobler. Til de hurtige, har Dions Kaffebar åbent fra omkring kl. 15 (dog i dagens anledning med en gæstebarista). Kaffebaren holder åbent et par timer. Til dem, der hellere vil køles lidt i det forhåbentlige dejlige sommervejr, er der også fadøl. Udover kage og kaffe, vil der også være en lille haps, til dem der har brug for lidt at holde den kørerende på, indtil vi starter spisningen kl. 18.00.

Eftermiddagsarrangementet er for alle der har lyst, dvs. både børn, unge og gamle - ud over middagsgæsterne har vi også inviteteret lidt ekstra venner og bekendte til om eftermiddagen. I løbet af eftermiddag sørger vi for at få afleveret Asta og Liv hos vores barnepige, da vi gerne vil holde "voksenfest" fra kl. 18.00. Har I brug for at stikke af i løbet af eftermiddagen, for at skifte tøj, aflevere børn, eller hente champagnesablen, er det helt fint - bare I er tilbage igen kl. 18.00, så vi kan byde jer velkommen til festen...

 

 

18.00: Spisning

Ca. kl. 18.00 vil vi gerne byde jer til bords. En let forret vil være klar på bordene efter velkomsten. Imens vi starter på aftenens menu, gør "Peter Kok" de sidste forberedelser inden hovedretten, som I selv skal hente undenfor... - vi skal nemlig grille. Kampen i røg og varme sørger Peter for, så I skal bare beslutte jer, for hvad for noget kød I vil have og tage noget af det dejlige tilbehør. Der er allerede valgt en rødvin og købt ind i kassevis, men hvis man er mere til en kold fadøl er dette også en mulighed. Vi slutter af med en dessert, som uden at afsløre for meget, kommer til at bestå af bl.a. jordbær.

Når vi har valgt at grille og have fadøl under middagen, er det fordi vi gerne vil have en hyggelig fest, hvor man få snakket med hinanden, og lige kan få strukket ben - og skifter du plads i løbet af aftenen er det også bare fint. Mht. dress code er vi glade, hvis I har festligt tøj på - I bestemmer med andre ord selv farve og længde osv.

24.00: Fest natten lang

Efter en forhåbentlig veloverstået brudevals, får vi besøg af "The Hitmen", som har lovet at gi' den fuld gas - tilgengæld har vi lovet, at vi har inviteret gæster, der ikke er bange for at slide lidt på dansegulvet.

Bandet spiller af to omgange og i pausen er der mulighed for en gang natmad, så vi kan fortsætte festen hele natten.

I bestemmer selv, hvor længe I bliver hængende. En del af gæsterne bor I Århus, så der burde være mulighed for lidt spontan taxa-deling. Har I brug for overnatning, er der også lidt muligheder. Der findes naturligvis en masse hoteller i forskellige kategorier i Århus centrum, men lidt mere i nærheden findes bl.a. også

Copyright 2013 © Dion Valente og Nina Buch